Referat
Generalforsamling
Grundejerforeningen Fugldalen,
tirsdag d. 18. marts 2025
Tilstede var følgende fra foreningen (husnr.): 1, 2, 3,
9, 10, 11, 13, 18, 26, 28, 30, 34, 38.
Formanden bød velkommen og overbragte hilsen fra Eigil,
der sendte tak for krans, flag og omsorg.
Pkt. 1 – Valg af dirigent og referent
Toke (nr. 1) valgt som dirigent. Emil (nr. 13) valgt som
referent. Dirigenten gennemgik datoer for udsendelse af indkaldelser og frister
i henhold til vedtægterne. Alle indkaldelser og frister er overholdt.
Pkt. 2 – Bestyrelsens beretning
Formanden gennemgik beretningen. Det er 25 år siden den
første generalforsamlingen er blevet afholdt, så der er tale som ’Sølvbryllup’.
Der har været stor opbakning i årets løb til både Fastelavn, Mød din nabo og
Sommerfesten. Ligeledes har der været afholdt arbejdsdage med stor opbakning.
Der er kommet legepladsrapport fra Skanderborg Kommune der overordnet er rigtig
flot. To dæk skal skiftes, hvilket håndteres på den kommende arbejdsdag.
Der var ingen spørgsmål til beretningen. Beretning
godkendt.
Pkt. 3 – Aflæggelse af regnskab 2024
Kassereren gennemgik regnskab. Der var spørgsmål vedr. de
forsikringer foreningen har tegnet. Forsikringerne dækker ansvars- og
arbejdsskadeforsikring ift. arbejdsdage, hvilket er for at sikre alle ifm.
arbejdsdage. Der blev spurgt ind til omkostningerne under ”Opkrævningsservice,
gebyr og lign.”. Det blev nævnt at der var større omkostninger end normalt i
2024 grundet foreningens skifte til ny bank og kasserer. Der blev spurgt til,
hvorvidt nogen bruger foreningens hjemmeside. Det blev nævnt, at ejendomsmæglere
gør brug af den ifm. køb og salg af ejendomme. Herudover lægges alle materialer
fra generalforsamlingerne også på siden.
Regnskab blev vedtaget og godkendt.
Pkt. 4 – Indkomne forslag:
a) Forslag A: Forslag fremlægges jf. det
udsendte forslag. Herefter åbnes for bemærkninger.
Det nævnes, at to plantekasser
på den ene langside kan være for lidt ift. at sænke hastigheden, mens andre ser
de to 90-graders sving som steder hvor der er risiko for uheld. Samtidig er det
vigtigt, at skraldebil og redningskøretøjer kan komme forbi.
Ligeledes kan parkering være
en udfordring. Det drøftes, at det er vigtigt for nogen at kunne parkere foran
sit hus, mens andre opfordrer til parkering ved børnehaven. Det nævnes, at
størrelsen på plantekasserne gør det muligt at justere placeringen, hvis den
viser sig uhensigtsmæssig.
Der er enighed om, at der
bliver kørt for stærkt på vejen, og at dette har været en
løbende/tilbagevendende diskussion over årene i foreningen. Det diskuteres
kort, hvorvidt det foreslåede antal kasser er tilstrækkeligt. Det konkluderes,
at det i første omgang er tilstrækkeligt med det foreslåede antal kasser,
herefter kan der evt. suppleres.
Afstemning: Alle stemmer for. Forslag A vedtaget.
b) Forslag B: Forslag fremlægges jf. det
udsendte forslag.
c) Forslag C: Forslag fremlægges, jf. det
udsendte forslag. Herefter er der drøftelse af både forslag B og C på én gang.
Der er ønske om at bevare
nøddehegn (forslag B), men det kræver at der beskæres korrekt fremadrettet.
Hvis ikke der kommer nødder, giver det ikke mening at bevare nøddehegnet. Hvis
nøddehegnene vokser sig store, er det vigtigt at beskære dem ind mod de huse
der har hæk ved.
Der opnås enighed om, at
forslag B forkastes (dog bemærkes at de fremsendte fuldmagter alle stemte for),
med det for øje, at forslaget kan drøftes på ny, hvis det viser sig, at
nøddehegnene fylder for meget eller der ikke kommer nødder. Forslag B afvist.
Der er opbakning til forslag C, men
opmærksomhed på, at der skal plantes robuste planter, der kan tåle manglende
vanding mv. Samtidig melder hus nr. 9, 13, 18 og 34 sig til at hjælpe med
planlægning. Hus nr. 34 indkalder til planlægningsmøde.
Afstemning: Alle stemmer for.
Forslag C vedtaget.
d) Forslag D. Forslag fremlægges jf. det
udsendte forslag.
Det understreges, at vi som forening
ikke vil have mulighed for at optage lån til ny belægning, hvorfor forslaget om
at starte indbetaling til vejfond fremsættes. Der spørges ind til, om det er
tilstrækkeligt med midler. Det understreges, at forslaget også går på, at
beslutningen skal revurderes om 5 år, hvor bestyrelsen der bliver bedt om at
indhente nyt prisoverslag.
Afstemning: Alle stemmer for.
Forslag D vedtaget.
Pkt. 5 – Fremlæggelse og godkendelse
af budget 2025
Gennemgang af budgettet. Med de vedtagne forslag vil der
være et underskud på 14.000 kr. i år, hvis ikke kontingentet ikke reguleres
(bemærk, forslag D vedrører kun indbetaling til vejfond) så er foreningens
egenkapital på knap 50.000 kr.
Det nævnes, om det ikke vil være hensigtsmæssigt at hæve
kontingentet, hvor nogen mener at niveauet af egenkapital er fint. Andre
finder, det ikke skal være lavere, da det bl.a. er dyrt at investere i ny
legeplads. Det nævnes, at det kan være fint med tilstrækkelig med egenkapital
til at kunne imødegå fremtidige legepladsinvesteringer, da legepladsen nævnes
som et kæmpe aktiv for vejen. Bestyrelsen bedes forud for næste års
generalforsamling undersøge hvorvidt der er behov for en kontingentforhøjelse.
Budget for 2025 godkendt.
Pkt. 6 Valg til bestyrelsen
Martin (nr. 23) og Bjarne (nr. 3) genvælges. For det
kommende år består bestyrelsen af Bjarne (nr. 3 (formand)), Martin (nr. 23
(kasserer)), Maria (nr. 34) samt Emil (nr. 13).
Pkt. 7 Valg af to suppleanter
Peter (nr. 9) valgt for 2 år. Dennis (nr. 30) er valgt
for 1 år.
Pkt. 8. Valg af revisor
Anne Kristine (nr. 9) er genvalgt.
Pkt. 9 Valg af revisorsuppleant
Claus (nr. 6) er genvalgt.
Pkt. 10: Eventuelt
Aktiviteter for 2025 er oplistet. Skt. Hans er der ingen
der har meldt sig til. Der opfordres til, at nogen melder sig til bestyrelsen
for at stå for Skt. Hans
Toke (nr. 1) lover at se på hjemmesiden frem mod næste
generalforsamling med Jesper (nr. 18).
Et stort boligområde er budt ud bag ved Fugldalen. Der
opfordres til, at man henvender sig til bestyrelsen hvis det er noget
foreningen skal gøre indsigelse over for.