Referat af ordinær generalforsamling i Grundejerforeningen Fugldalen - 6. marts 2008

 

1. Valg af dirigent + referent

Lars (nr. 30) blev valgt til dirigent

Øystein (nr. 42) blev valgt til referent

 

2. Bestyrelsens beretning

Formandens beretning 2007:

Der har været afholdt følgende arrangementer i 2007

Fastelavnsfest, Generalforsamling, Forårsarbejdsdag med ekstra ordinær generalforsamling, Skt Hans arrangement, Sommerfest og efterårsarbejdsdag.

Bestyrelsen er af den mening, at der har været super god opbakning til arrangementerne især arbejdsdagene – det er dejligt og også med til at gøre foreningen levende.

Bestyrelsen har været knap så aktiv, der har været afholdt to møder i året, men der har ej heller været de store emner at tag med diverse instanser.

Vejovertagelsen, som det forsøges at få afvist har der været stort set radiostilhed fra kommunen omkring – der følges op på dette i det nye år. Dog har vi på vejen i år fået nedlagt Fiberkabler, som jeg håber alle dem der har tilmeldt sig, får fornøjelse af.

 

På bestyrelsens vegne

Claus Mengel-Niemann (nr. 6)

 

3. Aflæggelse af regnskab 2007

Der er realiseret kr. 6.544 mere til legeplads, i fht. budgettet. Årsag er at der er hensat kr. 5.000 til basket-bane, samt ekstra store udgifter til forplejning på arbejdsdage (pga. høj deltagelse!)

Regnskabet blev enstemmigt vedtaget.

 

4. Behandling af indkomne forslag

Der var ingen indkomne forslag

---

Om aktiviteter i 2008:

Datoer for årets aktiviteter:

·        Forårsarbejdsdag: 26.04.08

·        Skt. Hans 23.06.08

·        Sommerfest: 16.08.08

·        Efterårsarbejdsdag: 25.10.08

 

Generelt om aktiviteterne blev det besluttet at:

 

·        Forårs-arbejdsdag altid er første weekend i maj (dog ikke i 2008 pga. Kr. himmelfartsdag)

·        Efterårs-arbejdsdag altid er sidste weekend i oktober (weekenden efter efterårsferien)

·        Sommerfest er altid 3. Weekend i august

·        Bestyrelsen er ansvarlige for at planlægge arbejdsdagene i 2008.

 

Diverse:

Ernst (nr. 2) har brug for et par frivillige til svejse-arbejde inden forårs-arbejdsdagen! Han sender e-mail ud til alle vedr. tidspunkt for hvornår han gerne vil have hjælp, og forventer god respons..!

Morten (nr.5) er ansvarlig for Skt. Hans, men der er brug for mindst et hold mere til udvalget til dette arrangement. Morten sender mail ud angående dette. Som noget nyt blev det besluttet, at Grundejerforeningen vil købe ind grillmad til fælles spisning på legepladsen.

 

5. Fremlæggelse og godkendelse af budget år 2008

Budgettet blev vedtaget.

 

 6. Valg af bestyrelsesmedlem

Torben (nr. 38) blev valgt til bestyrelsesmedlem

Peter (nr. 28) blev valgt til suppleant

 

7. Valg af 1 revisor og 1 revisorsuppleant

Bjarne (nr. 3) genvalgt

Jan (nr. 26) blev valgt til suppleant

 

8. Eventuelt

a. Trafik: Grundejerforeningen henstiller til, at varevogne/store biler parkeres inde i indkørslerne, og ikke ude på vejen/delvis ude på vejen. Dette af hensyn til børnenes sikkerhed da disse biler kan skabe uoversigtlighed i trafikken i Fugldalen.  Ydermere henstiller Grundejerforeningen på det kraftigste om, at man kører forsigtigt og i max 15 km/t. Sørg også for at (dine) besøgende er opmærksomme på at der er masser af børn i Fugldalen og at hastigheden skal være derefter! Der ses mange eksempler på at besøgende i Fugldalen kører alt for stærkt.

b. Øystein (nr. 42) efterlyste hvorvidt der foreligger en plan for hvad der skal ske med allé-træerne langs Fugldalen ud til Isagervej. Pt. står træerne med meget forskelligt mellemrum. Bestyrelsen følger op på hvad der evt. skal ske med alleen, og hvornår.

c. Indbrud: Der har efterhånden været mange indbrud i Fugldalen. Fælles for mange af dem er, at de ting der er blevet stjålet, har lagt fremme – let synlige udefra for indbrudstyvene. Et godt råd er derfor at ikke lade sine værdigenstande ligge fremme så de kan ses igennem vinduerne.

d. Mht. nedgravede fiberkabler: Belægninger der ikke er reetableret ordentligt, kan blive rettet ved kontakt til Fibernet. Der hvor der er behov, vil der blive lagt muld på i græsrabatten og efterfølgende sået græs, her i foråret.

e. Bestyrelsen følger op på Skanderborg kommune omkring mulighederne for Fugldalen som kommunal vej.

 

/Øystein (nr. 42)