Referat af generalforsamlingen i Grundejerforeningen Fugldalen 3.4.02

 

Til stede: repræsentanter for husene :

1 - 2 - 3 – 5 – 6 – 9 – 18 – 20 – 22 – 24 – 26 – 28 – 30 – 32 – 36 – 38 – 40

 

1. Valg af dirigent + referent

kim valgt til dirigent, trine valgt til referent

 

 

2.Bestyrelsens beretning

2001

april :        generalforsamling

maj : ekstra ordinær generalforsamling

juni : Anders, Flemming og Bjarne til møde med ry kommune angående overdragelse af området. Bl.a. om beplantningsbæltet ved Isagervej (fra 8-2m). Teknisk forvaltning har lukket for sagen – hvis sagen skal videre henvises til den almindelige gang via byrådet. Mht. fartdæmpende foranstaltninger afventede teknisk forvaltning forsøg i kommunen og har i denne forbindelse sat 30 km skiltet op ved indkørslen til Fugldalen

 

juni :         Skt. hans fest ved per og Susanne, Eva og Michael

 

juli :  afstemning vedr. legeplads

 

august :     sommerfest ved Lars og Susanne, Lars og Leila

 

september :       overdragelse af området (Anders, Flemming og Bjarne). Der var en god dialog mellem grundejerforeningen og kommunen og der kom aftale i stand vedr. Udgåede træer og flis. I forhold til vejen er der ikke lavet endelig vurdering, da der er 2 års garanti på asfalten. Der arbejdes videre med dette.

 

Oktober :   arbejdsdag (legeplads og flis)

 

2002

bestyrelsen har indgivet indsigelse mod at kommunen har sløjfet stien mellem Fugldalen og bøgevej i forbindelse med projektet af om/tilbygning af børnehaven. Bestyrelsen har modtaget en skriftlig bekræftelse på, at kommunen laver en løsning med fysisk adskillelse af kørende og gående trafik.

 

Fremtidige projekter:

·        Hastighed ved kørsel på Fugldalen

·        Overdragelsesforretning afsluttes (herunder vejen)

·        Løsning i forhold til snerydning, græsslåning, fejning af vej og rensning af kloak – evt. indhente tilbud sammen med andre grundejerforeninger for at opnå stordriftsfordele.

·        Undersøge hvad kommunen har af planer for området ved skoven for at kunne opnå indflydelse.

·        Velkomstbrev til nye på vejen med praktiske oplysninger omkring grundejerforeningen og diverse fællesaktiviteter.

 

3. Aflæggelse af regnskab

Carsten gennemgik regnskabet, alt i alt har vi holdt os godt indenfor de budgetterede rammer.

 

4.Fremlæggelse og godkendelse af budget

budgettet enstemmigt vedtaget.

 

5.Behandling af indkomne forslag

konvertering af foreningens lån til kassekredit. Forslaget blev enstemmigt vedtaget.

 

6.Valg til bestyrelsen

Carsten og Michael valgt ind i bestyrelsen. Lars (7) som suppleant

 

7.Valg af revisor og revisorsuppleant

Marianne valgt som revisor. Der blev ikke valt en revisorsuppleant

 

8.Eventuelt

hastigheden på Fugldalen

vi havde en diskussion omkring hastigheden på Fugldalen. Der er bred enighed om, at mange af os selv kører meget hensynsfuldt – enkelte alt for stærkt. Gæster udefra kører til tider for stærkt og for at løse dette problem har hastighedsudvalget (Lars og Lars) lavet et forslag lydende :    

a)    blomsterkummer (1x1m) stående overfor hinanden ca. 5 steder på Fugldalen.

b)    Lavtsiddende skilte med opfordring til lavere hastighed end den nuværende 30km/t (mellem 10 og 20km/t)

 

Lars (30) arbejder videre med forslaget og henter priser hjem for derefter via bestyrelsen at sætte forslaget til afstemning

 

Vi var enige om, at vi bør kunne gå til hinanden på en ordentlig måde og konfrontere hinanden, hvis vi synes, nogen kører for stærkt. Vi må også henstille til vores gæster, at de kører hensynsfuldt.

 

Vi diskuterede også, at vi i praksis bor på en legeplads, hvor der er ret til bilkørsel, men hvor forældrene har pligt til at forklare deres børn, at det trods alt er en offentlig vej hvor man skal flytte sig for bilerne!

 

Vi snakkede også om muligheden for at kommunikere til dagplejeforældrene, at vi ønsker en hensynsfuld (langsom) kørsel på vejen. Evt. med opslag ved dagplejeren.

 

Bolde i haven ved nr. 36

Der er et problem med rigtig mange bolde fra legepladsen, der ryger ind i haven ved nr. 36. Bestyrelsen tager emnet op og ser på muligheden for opstilling af hegn